Alle familier med børn i alderen 3-6 år og eventuelle søskende er velkomne til at være med til vores åbne møde søndag den 25. august kl. 10-12.
Vejret kan ændre planerne - men vi skal lave pandekager, popcorn og skufiduser over bål, som vi selvfølgelig selv skal være med til at tænde, når vi har snittet spåner og kløvet brænde. Derudover skal vi ud og udforske områdets natur med naturbingo, og så skal vi selvfølgelig lege sammen med alle de andre børn.
Deltagelse i de første tre møder er gratis og uforpligtende, men det kræver indmeldelse at fortsætte som spejder.
Fremtidige møder vil ligge på søndage i lige uger kl 10-12. Første mikrospejdermøde bliver dog først den 22. september
Vi glæder os rigtig meget til at se jer.
Tilmelding er ikke nødvendigt - bare mød op.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi på heidi@sofiendalspejderne.dk.